Det første Formel 1 Grand Prix blev afholdt den 13. maj 1950 på Silverstone-banen i Storbritannien.

Verdensmesteren i Formel 1 ændrer sig fra sæson til sæson. Den seneste regerende verdensmester på tidspunktet for denne FAQ er Max Verstappen

Formel 1-racerløb reguleres af Fédération Internationale de l’Automobile (FIA) og har en række tekniske og sportslige regler, der fastsætter alt fra bilernes specifikationer til løbsstruktur og sikkerhedskrav.

En typisk Formel 1-sæson består af omkring 20-23 løb, der afholdes på forskellige internationale racerbaner over hele verden. I år er der 24 løb på kalenderen.

Racere i Formel 1 kvalificerer sig til løbet gennem tre kvalifikationsrunder, hvor de konkurrerer om de hurtigste omgangstider for at afgøre deres startposition på løbsdagen.

DRS står for Drag Reduction System og er en mekanisk enhed, der giver kørerne mulighed for at åbne en flap på deres bagvinge for at reducere luftmodstanden og øge deres hastighed på lige strækninger.

Nogle af de mest berømte Formel 1-baner inkluderer Monza (Italien), Monaco Street Circuit, Spa-Francorchamps (Belgien), Silverstone (Storbritannien) og Suzuka (Japan).

Den mest succesrige Formel 1-kører nogensinde er Lewis Hamilton med flere verdensmesterskaber og rekorder inden for sporten.

Nogle af de største rivaliseringer i Formel 1-historien inkluderer dueller som Ayrton Senna mod Alain Prost, Lewis Hamilton mod Nico Rosberg og Michael Schumacher mod Mika Häkkinen.

Et pitstop er en hurtig procedure, hvor kørerne stopper i pitten for at skifte dæk, foretage reparationer eller justere bilens indstillinger under løbet.

Aerodynamik spiller en afgørende rolle i en Formel 1-bils ydeevne ved at optimere luftstrømmen omkring bilen for at opnå maksimal downforce og reducere luftmodstanden, hvilket forbedrer bilens greb og hastighed.

En Grand Prix-weekend i Formel 1 inkluderer tre hovedelementer: træningssessioner, kvalifikation og selve løbet, der normalt afholdes fra fredag til søndag på en racerbane.

Teknologiske innovationer som hybridmotorer, DRS-systemet, keramiske bremser, karbonfiberkonstruktion og avancerede dataanalyser har revolutioneret Formel 1 og bidraget til biler med høj ydeevne og sikkerhed.

Startpositionerne i et Formel 1-løb bestemmes gennem kvalifikationssessioner, hvor hver kører kører omgangstider for at fastlægge deres startposition baseret på hastighed og præstation.

Point tildeltes kørerne baseret på deres placering i løbet, hvor vinderen får flest point (normalt 25), og pointene reduceres gradvist til de efterfølgende placeringer (f.eks. 18 point for andenpladsen, 15 for tredjepladsen osv.).

Den maksimale vægt for en Formel 1-bil, inklusive køreren og brændstof, er fastsat til 752 kg.

DRS er en mekanisk enhed, der giver kørerne mulighed for at åbne en flap på deres bagvinge for at reducere luftmodstanden og øge deres hastighed på lige strækninger, når de er inden for et bestemt tidsløb til en forankørende bil.

Brændstofreglerne i Formel 1 begrænser mængden af brændstof, en bil kan bruge i løbet af et løb, hvilket kræver strategisk brændstofstyring og effektivitet fra holdene og kørerne.

Kørere kan få strafpoint på deres licens baseret på regelovertrædelser under løbene. Hvis en kører akkumulerer et vis antal strafpoint inden for en periode, kan det medføre yderligere straffe som karantæne eller bøder.

Formel 1-biler skal opfylde strenge sikkerhedskrav fastsat af Fédération Internationale de l’Automobile (FIA), herunder crashstrukturer, cockpitbeskyttelse, sikkerhedssele, brændstofcelle og andre sikkerhedsforanstaltninger.

En “blue flag” er en advarsel, der vises for en langsommere kører for at advare dem om, at en hurtigere kører nærmer sig, og de bør lade dem passere for ikke at påvirke løbsresultaterne.

DRS-zoner er specifikke sektioner af en racerbane, hvor DRS-systemet aktiveres, og kørerne kan bruge det til at øge deres hastighed og overhale andre biler lettere.

En kørers verdensmesterskabstitel i Formel 1 afgøres ved at optjene flest point gennem hele sæsonen, hvor hver Grand Prix bidrager til deres samlede pointtal.

Økonomien i Formel 1 er meget kompleks og omfatter flere forskellige aspekter, herunder indtægter, udgifter, sponsorering, tv-rettigheder og økonomiske modeller. Her er nogle grundlæggende punkter om økonomien i Formel 1:

Formel 1-hold har flere indtægtskilder, herunder deltagelsesbonusser, placeringer i mesterskabsrækken, sponsorindtægter, motorleverandørkontrakter og deltagelsesgebyrer fra løbene.

En del af indtægterne fra Formel 1, såsom tv-rettigheder, kommercielle rettigheder og sponsorindtægter, fordeles mellem alle deltagende hold baseret på deres placering i mesterskabsrækken og andre faktorer.

Sponsorering spiller en stor rolle i Formel 1-økonomien, hvor holdene har sponsorater fra virksomheder inden for bilindustrien, teknologi, finans, drikkevarer og mange andre sektorer.

Formel 1 genererer betydelige indtægter gennem salg af tv-rettigheder til forskellige medieudbydere og netværk over hele verden, der sender løbene til et globalt publikum.

Udgifterne i Formel 1 inkluderer driftsomkostninger for holdene, lønninger til personale og kørere, udvikling af racerbiler, rejse- og logistikomkostninger samt markedsføring og PR.

Formel 1’s administration og styring håndteres af Formula One Group, der administrerer og markedsfører sporten og håndterer kommercielle aftaler, licenser og arrangementer.

 Formel 1 har en øget interesse for bæredygtighed og miljøvenlige teknologier, hvilket kan påvirke økonomien i sporten med fokus på nye partnerskaber, investeringer og initiativer.